Ejerforeningen Henrik Steffens Vej 3-5-7

Lidt om vores ejendom

Huset er bygget i 1910. Indtil midten af 1970 var boligerne til leje, men beboerne købte huset og stiftede ejerforeningen.

Gennem årene har huset undergået en del store moderniseringer. Blandt andet er taget og altaner blevet udskiftet, det gamle oliefyr er blevet erstattet med fjernvarme, og opgangene er blevet malet i 1998. I 2006 har vi foretaget en større renovering af ejendommens vinduer og facade. Desuden er der indlagt kabel TV og fælles internetadgang. Renovering af gårdområdet stod klar forår 2013.

Haven, der kan benyttes frit af ejendommens beboere, er flittigt besøgt i sommerhalvåret. Der er opsat grill som man er velkommen til at benytte. Haven er især en fælles og et kært opholdssted, samt legeplads for husets børn. Der holdes havefest, hvor der opstilles telte, grilles og hygges.

Hvert forår og efterår afholdes en havedag, hvor beboerne er med til at gøre haven sommer- og efterårsklar. Forårshavedagen er altid en god start på sommersæsonen, hvor vi arbejder for sagen og slutter af med at samles om grillen. Efter havedagene byder ejerforeningen på pølser, sodavand og øl, ved grillen.

Kontakt os

Find os her